Cost Per Hour udspringer af begrebet viewability, som definerer om et banner eller en video er blevet set. På en hjemmeside findes der ofte bannere og videoer længere nede på siden, som brugeren nødvendigvis ikke ser. Visningerne i bunden af et site kan blive handlet på samme vilkår som visningerne i toppen. Standarden for, at et banner bliver defineret som ”set”, er når 50% af banneret har været in screen i mere end 1 sekund. Google estimerer, at ca.
56% af bannervisningerne ikke bliver set. Det betyder, at branchen må tage sådanne tal til indtægt, for hvordan skulle et banner påvirke brand recognition og ad recall, hvis det ikke bliver set?Ved at tilføje Cost Per Hour som en måleparameter på digitale kampagner forhøjes den kvalitet, man som annoncør køber. De fleste er enige om, at man kun bør betale for de visninger, der bliver set, hvilket samtidig vil sikre en gennemsigtighed i markedet. Men teknologisk vil der være en række udfordringer eftersom, at Cost Per Hour bliver en ekstra parameter i et i forvejen overteknologisk marked. Eksempelvis kan en bannervisning, der ligger i toppen af et site risikere ikke at få en 100% viewability rate.
Det kan både skyldes, at brugeren hurtigt scroller forbi, eller at banneret loader anderledes end resten af sitet.